Fiskespil

Fiskespil er er sjovt for børn i flere aldre. Alle havdyrene har limet magnet inde i sig så de nemt kan fanges med fiskestangen. Alle opskrifterne der er brugt er fundet gratis på nettet (der findes så mange hvis man vil lave flere end dem jeg har brugt) og fiskenettet er lavet af mig, opskriften finder du herunder.

 

Materialer Havdyr:

Nål 2

8/4 Bomuldsgarn i mange farver

Sikkerhedsøjne (kan også hækles)

Fyld

Magneter

 

Magnetvalg:

Har brugt hjemmesiden www.magnetz.dk til at købe power magneter.

Til Havdyrene har jeg købt magneterne Produktnummer.: MAGZ-065-P og limet dem fast på indersiden af dyrene. magneterne koster 9 kr. per stk. og løfter 400 gram.

Til fiskestængerne har jeg valgt magneterne Produktnummer.: MAGZ-082-P og limet dem fast på en træperle med flad side. Magneterne koster 10 kr. per stk. og løfter 1,3 kg.

Det lyder måske vildt at vælge en magnet med så stor styrke, men de skal nemt kunne fange dyrene og løfte dem op uden at falde ned.

 

Lad os komme igang- God fornøjelse!



Fiskenetspose:

Dobbelt 8/4 garn i ønsket farve

Pind 4,5

 

1. omg: 6 fm i magisk ring

2.-8 omg: Øges hver omgang med 6 hstm i hver omgang (48 hstm)

9 omg: *3 lm, spring en hstm over, fm i næste m* gentag dette så der er 24 lm buer i alt.

10 omg: *4 lm, spring en hstm over, fm i næste m* gentag i alle 24 lm buer.

11-16 omg: Øg nu en lm i hver bue i alle 24 buer.

17-18 omg: gentag række 16  (10 lm i hver bue)

19 omg: *11 lm, spring en hstm over, fm i næste m*

20-21 omg: gentag række 19 rk.

22 omg: *12 lm, spring en hstm over, fm i næste m*

23-24 omg: Gentag række 22 rk.

25 omg: *13 lm, spring en hstm over, fm i næste m*

26 omg: start med at lave 7 fm i første bue, lav herefter 13 fm i hver bue

27 omg: 5 fm, 2 lm, spring 1 m over, 5 fm, 2 lm, spring 2 m over i hakket imellem buerne. (Gentag omgangen rundt. (dette bliver hullerne hvor snoren skal flettes ind i, så man kan stramme posen til)

28 omg: 1 fm i hver m, i de 2 lm buer hækles 3 fm (gentag omgangen rundt, slut af med km og sy garnende ind)

 

Lav en lang lm række alt efter hvad længde man ønsker og hvor meget posen må åbnes op. Jeg har valgt en lang lm række, således posen kan åbnes helt op og man kan bruge den som underlag til at fange havdyrene på.

Flet den lang lm række frem og tilbage ind i hullerne der blev lavet i rk. 26 på posen. sæt evt en perle på som lukning. Man kan også lukke med en sløjfe.


Fiskestænger:

I bund og grund kan man lave fiskestængerne som man ønsker, man kan endda købe plastik fiskestænger til krabber som nemt kan limes magnet på, hvis man ikke ønsker at lave dem selv.

Ellers skal du bare bruge rundstokke/rundpinde, en snor (her anbefaler jeg polyester, vokset bomuld eller som jeg har valgt fiskesnøre str. 0,4 mm), flad perle til at lime magnet på.


På billedet kan du se hvad jeg har brugt af materialer, Rundstokke er købt i Silvan. Limen jeg bruger er loctite gel fra Jem og fix. Super stærk og nem at bruge. Så pas på fingerne. 

Jeg har valgt efter jeg tog billederne af mine børn der tester spillet at afkorte snørerne, da de hurtigt blev viklet sammen, det udfordrede dem meget de var lange og pga. kvælningsrisiko, da snoren var lige lang nok.

Har du spørgsmål eller oplever en fejl i opskriften så skriv endelig en besked til mig, det er muligt i fanen KONTAKT.

 

Kreafantastisk opskrift - Lisbeth Skytt Mouritzen. ALL Rights reserved. Denne opskrift er for privat brug. Opskriften må ikke sælges, men du er meget velkommen til at sælge færdige fiskespil, men husk at henvise til Kreafantastisk som designer.





Et univers af hækling og smykker.

Her findes gratis og købe opskrifter på hæklerier, video vejledninger og salg af håndlavet smykker.

Find også KreaFantastisk på Facebook og Instragram 


NYHED

De 3 påske venner

Opskrift kan nu købes


Smykkevejledning på mini bow ørestik


 SUKKERMONSTERET ARTHUR

Find ham og andre gratis opskrifter under Hæklerier


Nyhed!

Lille hæklet dukkelift


Hæklet mini juletræer


Opskrifter på hæklet ophæng af 3 slags


Gratis opskrift på lækkert sæt til baby

 


Jule Appelsin


Gratis Video vejledninger

Trin-for-trin


Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk